Embedslæge advarer efter dødsulykke: Gør aldrig dette med din mobil

18. marts 2017 17:28 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

En ung britisk mand er død, fordi han tabte sin telefon, der var ved at lade op, ned i badet.

Embedslæge advarer efter dødsulykke: Gør aldrig dette med din mobil
Elektronik og vand kan være en livsfarlig kombination. Britiske myndigheder advarer efter et tragisk dødsfald mod at bruge mobiltelefoner, der er koblet til stikkontakten, mens man er i badFoto: Jason Reed

Mobiltelefoner er en helt central genstand i de fleste menneskers hverdag, og mange har deres mobil med sig næsten overalt, men efter en fatal ulykke advarer britiske myndigheder nu mod at have mobilen med sig et bestemt sted. Nemlig i badet – i hvert fald, hvis telefonen er sat til at oplade.

Advarslen kommer efter den britiske embedslæge har undersøgt den 32-årige Richard Bulls tragiske dødsfald. Det skriver The Guardian.

Embedslægen har slået fast, at Richard Bull døde af elektrisk stød, fordi hans Iphone, der var sat til opladning i en stikkontakt faldt ned i vandet, mens han var ved at tage et bad i december sidste år.

Embedslæge Sean Cunnings oplyser, at han vil tage kontakt til Apple og opfordre dem til at sætte en advarsel på telefonerne om ikke at bruge dem i badeværelset, mens de lader op.

– De (mobiltelefoner (/red.) virker som uskyldige apparater, men de kan være lige så farlige som en hårtørrer på badeværelset. De burde have advarsler på, siger han til The Guardian.

Lægen har konkluderet, at Richard Bulls død var en ulykke.

Bror: Kan stadig ikke tro det

Richard Bulls familie udtrykker stor sorg over dødsfaldet, og de håber, at ingen andre vil komme til at begå samme fejl som ham.

– Når man er barn, lærer man om ikke at bruge elektricitet i badet, men man tænker ikke over det her. Jeg synes stadig, det er svært at fatte, at der er nok elektricitet i ledningen ´mellem stikkontakten og telefonen til at slå dig ihjel, siger broren Andrew.

When you are younger you are taught about electricity and the bath, but you don’t think about this. I still find it hard to believe that between the charger plug and the phone would be enough electricity to kill someone.”

These seem like innocuous devices, but they can be as dangerous as a hairdryer in a bathroom. They should attach warnings,” he told the inquest. “This was a tragic accident and I have no reason to believe at all that there anything other than it being completely accidental.

Sheila Merrill er rådgiver i organisationen Royal Society for the Prevention of Accidents, der arbejder med at forebygge dødsulykker. Hun understreger også, at mobiltelefoner, der er sat til opladning kan være farlige.

– Hvis du har et hvilket som helst apparat, der er koblet til stikkontakten, skal du være opmærksom på, at der er en fare. Du kan dø. Elektricitet og vand passer ikke sammen, men især med telefoner tænker folk ikke altid over det, siger hun til BBC.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu