Nu er Parken halvfuld

24. marts 2013 20:45 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Nu er Parken halvfuld
Parken var natten til søndag ramme for voldsom tumult, men det var ikke fodboldfans, der gik på hinanden, men derimod gæster til en stor musikevent. Foto: Foto: Facebook.

Det ser stadigvæk sløjt ud med billetsalget inden Danmarks VM-kamp mod Bulgarien, som skal spilles tirsdag i Parken i København.

 

Men den uventede store sejr på 3-0 ude over Tjekkiet har nu alligevel fået tegnebogen op af lommen på en del danskere.

Inden kampen i Olomouc var der blot solgt 12.587 billetter til kampen, men søndag aften var antallet steget til 17.000. Dermed er Parken lige knap halvfuld.

Det skriver Dansk Boldspil-Union på sin hjemmeside.

DBU skriver, at billetsalget fortsætter hos BILLETnet frem til kampens start tirsdag klokken 20.15, ligesom det er muligt at købe billetter direkte fra udsalgsstederne ved Parkens Tribune B fra klokken 16.00 på kampdagen.

Danmark ligger inden kampen mod Bulgarien på tredjepladsen i VM-kvalifikationspulje B, men danskerne har dog spillet en kamp færre end sydøsteuropæerne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu