Nu er vold mod kvinder forbudt i Pakistan

20. februar 2012 23:02 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Nu er vold mod kvinder forbudt i Pakistan
Billede mangler

Nu skal det være slut med at betragte hustruvold og at slå på børn, som en privat sag i pakistanske hjem.
Pakistanske politikere har mandag vedtaget et lovforslag, der gør vold mod kvinder og børn til en strafbar handling, som kan give fængselsstraffe og bøder, siger statslige medier ifølge AFP.
Loven, som skal forebygge og beskyttelse mod vold i hjemmet, blev stillet af senator Nilofar Bakhtiar, og den blev enstemmigt vedtaget af overhuset i det pakistanske parlament, rapporterer Pakistan Television.
Når præsident Asif Ali Zardari har sat sin underskrift på den, vil loven derfor træde i kraft.
Det betyder, at dem, der findes skyldig i at slå kvinder og børn, vil stå over for minimum seks måneder bag tremmer og en bøde på mindst 100.000 rupees, svarende til lidt over 6.000 danske kroner.
Loven klassificerer vold i hjemmet som former for fysisk, seksuel eller psykisk overgreb, kraft, kriminelle trusler, chikane, smerte, indespærring og fratagelse af økonomiske eller finansielle ressourcer.
Tidligere, hvis en mand slog sin hustru eller børn, kunne politiet ikke arrestere ham, og det blev betragtet som en privat sag.
Menneskerettighedsgrupper siger pakistanske kvinder lider under alvorlig diskrimination, vold i hjemmet og de ??såkaldte æresdrab, hvor et offer bliver myrdet for angiveligt at bringe vanære over sin familie.
Kilde: AFP
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu