Nu lukker Holland sin ambassade i Syrien

15. marts 2012 08:03 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Nu lukker Holland sin ambassade i Syrien
Billede mangler

Syrien bliver ikke kun forladt af sit eget folk, men også af flere og flere lande, der trækker deres ambassader ud.
Mens syrere flygter over grænsen til Libanon, er Holland er det sidste i rækken af lande, der lukker sin ambassade i Syriens hovedstad Damaskus, skriver AFP.
Den hollandske udenrigsminister Uri Rosenthal udtaler, at det sker som en stærk kritik af Bashar al-Assads mord på sit eget folk.
“Volden vækker afsky,” siger han.
Mens Danmarks ambassade stadig er åben, slutter Holland sig til rækken af lande som Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien, USA og Saudi Arabien, der alle har valgt at lukke deres.
Mindst 8.500 mennesker er blevet dræbt siden oprøret mod Syriens præsident Bashar al-Assad begyndte i marts 2011, og heriblandt er flest civile, ifølge Syrisk Observationsgruppe for Menneskerettigheder.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu