Nu stemmer egypterne igen

16. juni 2012 10:40 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Nu stemmer egypterne igen
Billede mangler

Allerede inden åbningen af valget i Egypten var der kø foran flere af valgstederne i hovedstaden Kairo.
Men lørdag klokken otte lokal tid blev dørene slået op, og dermed er egypterne atter i gang med at stemme.
Det er anden og sidste runde af præsidentvalget, som er i gang.
Det fortsætter søndag, og det ventes, at valgkommissionen har et resultat til offentliggørelse onsdag eller torsdag.
Vælgerne skal finde en afløser for Hosni Mubarak, der blev væltet fra præsidentposten, som han sad på i næsten 30 år, i februar 2011.
Mubarak er netop blevet idømt fængsel på livstid i forbindelse med sit forsøg på at nedkæmpe oprøret mod styret i fjor.
Over 800 mennesker blev dræbt under gadekampe mellem regimets sikkerhedsstyrker og demonstranter.
Vælgerne har to kandidater at stemme på, den religiøse Mohammed Mursi fra Det Muslimske Broderskab og tidligere premierminister Ahmed Shafiq.
Den person, der vinder valget, bliver præsident for et land i politisk kaos.
I torsdags erklærede landets øverste forfatningsdomstol, at flere af de love, der er blevet brugt til det nylige parlamentsvalg, er ugyldige.
Derfor er valget, som gik fra november i fjor til februar i år, kendt ugyldigt.
Kilde: AFP

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu