Ny dato for snekampen mellem AaB og FCN

25. marts 2013 16:35 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ny dato for snekampen mellem AaB og FCN
Billede mangler

Da AaB og FC Nordsjælland mødtes i Superligaen midt i marts i Aalborg, nåede de to mandskaber kun at spille 18 minutter af kampen, inden sneen væltede ned over Nordjyske Arena og dækkede banens streger, så kampen måtte aflyses.

Siden har vejret ikke været meget bedre, men dog uden ydeligere snefald, og derfor er de to hold klar til at gøre et nyt forsøg på at gennemføre kampen. ­

Så hvis ikke vejrguderne slipper nye snemasser løs over Danmark i den kommende tid, skal opgøret spilles torsdag den 4. april kl. 18.00, skriver nordjyske.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu