Ny energi-aftale i hus: Regeringen enige med V, DF og K

22. marts 2012 15:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ny energi-aftale i hus: Regeringen enige med V, DF og K
Billede mangler

Regeringen er blevet enige med Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti om en omfattende energi-aftale.
 
 
Prisen for en gennemsnitlig dansk familie bliver 1.300 kroner mere i afgifter om året i 2020, skriver jp.dk.
Forligspartierne vil i alt finde 3,6 milliarder kroner ved højere afgifter. I regeringens oprindelige udspil lå regningen på to milliarder kroner mere.
“Det ville blive dyrt for danske virksomheder, skabe usikkerhed om danske arbejdspladser og presse danskernes privatøkonomi. Vi har gjort regningen mere end to milliarder billigere, og det kommer både danskerne og de danske virksomheder til gavn. Alt i alt er den her aftale en sejr for danskerne,” siger Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt.
I 2012 er jobeffekten begrænset, men i 2013 og 2014 stiger den til 4.000 og i årene frem til 2018 med mellem 6.-8.000 personer.
To store havvindmølleparker på Kriegers Flak og Horns Rev har været en stridspunkt i de månedlange forhandlinger. Men begge er med i den nye aftale, dog med lidt færre vindmøller end først planlagt. Dog vil opførelsen af begge betyde flere job.
“Energiaftalen sikrer vækst i beskæftigelsen i de erhverv, der beskæftiger sig med energiteknologi og vedvarende energi. Men også andre erhverv vil opleve et ‘boost’, når boligejere igangsætter energibesparelser,” siger miljøordfører Steen Gade fra SF.
I 2020 skal halvdelen af den danske energi komme fra vind, samtidig med en udbygning af biogas og energibesparelserne fordobles. Målet er, at Danmark skal være selvforsynende med vedvarende energi i 2050.
Enhedslisten går også med på det nye forlig.
“Vi er rigtig ærgerlige over de indrømmelser Venstre har fået på biogasområdet. Det ærgrer os, at der med aftalen spildes mange milliarder af kroner på tiltag, som ikke giver et reelt fald i CO2,” siger energiordfører Per Clausen.
Danskere, som bor i områder, hvor der hverken er mulighed for fjernvarme eller naturgas, får fortsat mulighed for at have et oliefyr. 150.000 husejere var ellers i fare for at blive pålagt en regning på op mod 150.000 kroner til en alternativ energikilde, fordi regeringen ville forbyde oliefyrene efter 2015.
I så fald vil det være Helle Thorning-Schmidts første brede forlig som regeringsleder.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu