Ny farlig insektvirus truer danske kvæg

12. marts 2012 19:25 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ny farlig insektvirus truer danske kvæg
Billede mangler

En ny virus truer nu med at ramme den danske kvægbestand. Denne gang er der tale om virussen med det mundrette navn Scmallenberg virus (SBV) .
Det er både køer, får og geder, der er truet af virussen. Virussen spreder sig, når inficerede insekter bider dyrene, og da virussen er fundet hos insekter i landet, kan danske kvæg nu også være smittet, advarer Fødevarestyrelsen.
“Alt tyder indtil nu på, at Schmallenberg virus overføres med insekter, der bider dyrene. Derfor ser vi med alvor på de fund vi nu har gjort i Danmark,” siger veterinær beredskabschef, Sten Mortensen fra Fødevarestyrelsen.
Den hidtil ukendte Schmallenberg virus har i løbet af de seneste måneder spredt sig blandt dyrebesætninger i Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland Luxemborg, Storbritannien og Italien.
DTU Veterinærinstituttet oplyser, at sygdommen viser sig ved at de smittede får, geder og køer får dødfødte eller svagfødte lam, gedekid og kalve med misdannelser af hjerne, rygsøjle og lemmer.
Kvæg der rammes producerer desuden betydeligt mindre mælk.
Anette Bøtner, der er leder af Sektion for Eksotiske Virussygdomme ved DTU Veterinærinstituttet opfordrer ejere af får, geder og kvæg til at være ekstra opmærksomme.
“Endnu er ingen danske besætninger fundet inficeret med SBV, men med påvisning af SBV i danske mitter bør besætningsejere og dyrlæger være ekstra opmærksomme ved fødsel af misdannede eller svagfødte lam, kalve og kid i de kommende måneder,” siger Anette Bøtner.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu