Ny keeper på plads i SønderjyskE

26. januar 2013 10:36 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ny keeper på plads i SønderjyskE
Billede mangler

SønderjyskE har skrevet kontrakt med den 33-årig kroat Marin Skender.

 

SønderjyskE havde et stort mål for januars transfervindue: At

finde en ny målmand. Og nu er missionen lykkedes for

Superliga-klubben.

Siden årsskiftet har Haderslev-klubben haft den tidligere

Manchester City-målmand Gunnar Nielsen samt den kroatiske veteran

Marin Skender til prøvetræning, og sidstnævnte har gjort så stort

et indtryk, at SønderjyskE har givet ham en kontrakt for resten af

sæsonen.

– Marin Skender har leveret en god trænings uge hos os. Han har

spillet mange kampe på højeste niveau, og vi får derfor også en

målmand med stor erfaring og rutine. Netop erfaringen er blevet

vægtet højt i forhold til det forår, som jeg forventer, bliver tæt

og brutalt. Marin Skender er en god målmand, som er utrolig

reaktionsstærk, og vi glæder os til at få ham i aktion i den

lyseblå trøje, siger sportschef Ole Nielsen i en pressemeddelelse.

33-årige Marin Skender har tidligere tørnet ud for Olimpija

Osijek, Vukovar ´91, NK Osijek, NK Zagreb, Dinamo Zagreb og FC Dila

Gori.tipsbladet.dk 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu