Ny lov: Ser du dette i naturen har du pligt til at anmelde det

11. januar 2017 16:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Ny naturlov gør, at du har pligt til at melde, når du ser en af de skadelige planter eller dyr, som står på EU's liste over karantæneskadegører - og det kan straffes med bøde, hvis man ikke gør.

Det kan godt være, at du blot går i dine egne tanker, når du går rundt ude i den danske natur. En ny lov, der trådte i kraft 1. januar, handler nemlig om alt det, vi går og kigger på i den danske natur.

Og loven, der er en del af EUs styrkelse af plantesundheds-lovgivningen har også betydning for dig – for den giver dig nemlig en pligt. En anmeldepligt. Det oplyser Naturerhvervstyrelsen, der hører hjemme under Miljø- og Fødevareministeriet, i en pressemeddelelse.

Loven gælder nu alle

Hidtil er det kun gartnerier, planteskoler og kartoffelavlere, der har været omfattet af anmeldepligten. Men fremover skal alle – borgere såvel som professionelle – straks informere Naturerhvervstyrelsen, hvis de opdager insekter, svampe, bakterie eller virus med mere, der kan betegnes som såkaldte “karantæneskadegørere”.

Og faktisk kan man få en bøde, hvis man ikke gør sin pligt og anmelder, hvis man har opdaget en af karantæneskadegørerne.

Heldigvis er det ret sjældent, at karantæneskadegørere ankommer til og etablerer sig herhjemme. I Danmark blev det første og hidtil eneste fund af den iøjnefaldende asiatiske citrustræbuk, Anoplophora chinensis, gjort af en borger ved Odense, da billen vandrede over terrassen. I Holstebro blev den beslægtede asiatiske træbuk, Anoplohora glabripennis, opdaget af en vågen anlægsgartner, da den solede sig på en spand.

Fakta

Hvad er en karantæneskadegører?

I den fælles EU-lovgivning er cirka 250 særligt alvorlige skadegørere regulerede på grund af de økonomiske eller landskabsmæssige konsekvenser, et angreb kan føre til.

Disse planteskadegørere kaldes karantæneskadegørere.

De findes ikke eller forekommer kun i meget begrænset omfang i EU, og de skal udryddes, hvis de findes.

Du kan se mere om karantæneskadegørere på Naturerhvervs hjemmeside her.

Kilde: Naturerhverv.dk

I begge tilfælde tjekkede Naturerhvervstyrelsen området for træbukke og symptomer, og de angrebne planter blev destrueret. Dermed undgik Danmark et stort angreb fra træbukkene, som kunne være blevet både økonomisk og samfundsmæssigt voldsomt for erhverv, haveejere og den danske natur.

– Hvis det ikke havde været for et tip fra erhvervsdrivende og andre borgere, så var disse to karantæneskadegørere næppe blevet fundet og udryddet. Der er altså god grund til at reagere, hvis du ser et nyt og hidtil ukendt insekt eller symptomer på nye sygdomme på planterne, siger enhedschef Kristine Riskær fra Naturerhvervstyrelsens planteenhed.

Fakta

FAQ om den nye anmeldepligt

Hvem er omfattet af anmeldepligten?
Alle borgere og virksomheder er omfattet af anmeldepligten.

Er det alle, også private haveejere?
Ja

Er det kun relevante professionelle fagfolk?
Professionelle vil ofte være de mest kompetente til at afgøre, om der er tale om en anmeldepligtig planteskadegører. Så anmeldelser vil nok primært komme fra den side. Men det er som sagt et krav, som er relevant for alle. Anmeldepligten skal sikre at plantesundhedsmyndigheden hurtigst muligt informeres om forekomsten af de særligt skadelige planteskadegørere, så vi kan forhindre deres etablering og spredning i Danmark/EU, til gavn for erhverv, private og hele samfundet.

Er det også den enkelte ansatte i fx en anlægsgartnervirksomged eller kommunal vej & park?
Ja, anmeldepligten gælder også for den enkelte ansatte i en virksomhed eller i kommunen.

Er det kun særligt sagkyndige?
Nej. NaturErhvervstyrelsen vil undersøge og eventuelt stille uddybende spørgsmål til hver enkelt anmeldelse for at kvalificere, om det drejer sig om fund eller begrundet mistanke om en karantæneskadegører.

Er der noget retsligt i det?
Ja, alle har en anmeldepligt. Bestemmelsen findes i bekendtgørelsen om planteskadegørere og manglende anmeldelse kan straffes med bøde. Det er i givet fald op til NaturErhvervstyrelsen at bevise at man ikke har overholdt sin anmeldepligt. Vi har fokus på det overordnede formål, nemlig at sikre, at plantesundhedsmyndigheden informeres om forekomsten af særligt skadelige planteskadegørere.

Kan man blive gjort ansvarlig for noget, hvis man burde have gjort eller opdaget noget, men ikke gjorde det?
Man kan blive gjort ansvarlig, hvis man har siddet inde med vigtig viden om forekomst af en karantæneskadegører og ikke har overholdt anmeldepligten.

Kilde: Naturerhvervstyrelsen.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu