Ny pave på vej – jubel i Rom

13. marts 2013 19:41 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ny pave på vej - jubel i Rom
Billede mangler

Det var ikke ventet, at der allerede onsdag ville være fundet en ny pave, og flere medier har spekuleret i, at der ville gå flere dage, inden man ville have en ny pave udpeget. Tidligere på dagen havde en afstemning givet sort røg fra den famøse skorsten på kapellet.

Navnet på den nye pave vil blive annonceret inden for en time, når den franske kardinal Jean-Louis Tauran vil tale til den fyldte Petersplads i Rom. Her vil kardinalen annoncere navnet på den nye pave.

Kardinaler fra hele verden har været samlet i Det Sixtinske Kapel onsdag i Konklavet, hvor de har været afskåret fra kommunikation ude fra, mens de har søgt at finde en ny pave.

Konklavet tæller 115 kardinaler alle under 80 år, der er aldersgrænsen for deltagelse i konklavet, som forsamlingen også kaldes. Det er den forsamling, der nu har udpeget en ny pave. Paven blev fundet efter den femte afstemning.

Valget kommer, efter at den tidligere pave Pave Benedikt 16. meldte, at han ville træde tilbage den 11. februar.

Det var første gang siden 1415, at en pave trak sig.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu