Ny postkasselov koster 300 postbude deres job

5. januar 2012 08:03 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ny postkasselov koster 300 postbude deres job
Billede mangler

Postkasseloven blev indført for at spare postbudene for mange millioner skridt hver dag.
 
Men nu melder Post Danmark, at den samtidig også betyder, at selskabet skærer omkring 300 medarbejdere i løbet af næste år. Det skriver DR.
 
Siden 2. januar i år har 750.000 husstande været pålagt at flytte deres postkasser ud til vejen.
Og det betyder udover sparede skridt nemlig også, at man behøver færre bude til at dele samme mængde post ud.
 
“Vi er selvfølgelig kede af, at vi får 300 arbejdspladser mindre,” siger chef for Privatkunder hos Post Danmark, Eva Malene Hartmann, til DR.
 
Hun oplyser, at nedskæringen kommer til at ske som følge af både naturlig afgang og direkte fyringer.
 
I Landsbrancheklubben for postansatte fortæller formand Lars Chemnitz, at man er ked at, at de mange arbejdspladser forsvinder, men man ser det som et naturligt skridt.
“Når nu engang brevene forsvinder, så tror vi, at postloven er et nødvendigt skridt. Et beklageligt, men nødvendigt skridt,” siger han til DR.
 
Postloven giver Post Danmark en besparelse på godt 100 millioner kroner bare i 2012, og yderligere 30-40 millioner til næste år.
Kilde: DR
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu