Ny straf til Rasmussen?

31. januar 2013 10:01 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ny straf til Rasmussen?
Michael Rasmussen, Foto: Facebook.

Torsdag morgen indkaldte Michael Rasmussens cykelhold, ChristinaWatches/Onfone, til pressemøde. Efter alt at dømme et møde, hvor den danske cykelrytter vil indrømme et omfattende dopingmisbrug.

 

Nu indkalder også Dansk Idræts-Forbund til pressemøde.Det sker torsdag klokken 15.30 i Idrættens Hus i Brøndby – blot halvanden time efter, at Michael Rasmussen formentlig har lagt dopingkortene på bordet.

I den korte pressemeddelelse kommer DIF og Anti Doping Danmark dog overhovedet ikke ind på ærindet for deres pressemøde, men nøjes med at skrive følgende:

– Til stede vil være repræsentanter for de to organisationer. Hverken Danmarks Idræts-Forbund eller Anti Doping Danmark har kommentarer før pressemødet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu