Nyd en urinkold øl til festival

2. april 2012 21:52 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Nyd en urinkold øl til festival
Billede mangler

Jo oftere festivaldeltagerne lader vandet, jo koldere er øllene.
Det er tanken bag et forsøg, som tre unge bioteknikere har fået lov at føre ud i livet på festivalen Hede Rytmer i Silkeborg, skriver Midtjyllands Avis.
“Jeg blev kontaktet af tre unge biokemikere fra Aarhus, som var meget interesseret i at afprøve den nye teknologi på Hede Rytmer, fordi de oprindeligt kommer fra Silkeborg. Det har vi givet dem lov til,” siger Flemming Jørgensen, festivalchef til avisen.
Det går i korte træk ud på at festivalens toiletvogne skal kobles til en tank, der derefter tømt over i et biodynamisk anlæg, der køler øllen ned. Øllen skulle efter sigende smage som øl skal smage.
Projektet har endda fået EU-støtte, så øllen bliver fem kroner billigere end de normalt kølede øl.
“Den eneste betingelse er, at der på øl-kruset kommer til at stå, at der er tale om ‘pis-øl’, og så skal der være et særligt grønt EU-logo, som viser, at øllet er nedkølet biodynamisk,” siger Flemming Jørgensen.
Roskilde Festival vil måske også indføre den urinkølede pilsner.
Hede Rytmer løber af stablen den 31. maj til den 2. juni i år.
Kilde: Mja.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu