Nye læk på vej fra WikiLeaks: Offentliggør 5 mio. e-mails

27. februar 2012 05:25 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Nye læk på vej fra WikiLeaks: Offentliggør 5 mio. e-mails
Billede mangler

WikiLeaks er stadig aktiv – meget aktiv endda. Medieorganisationens grundlægger, Julian Assange, fortæller nemlig at WikiLeaks nu er klar til at offentliggøre ikke mindre end fem millioner e-mails fra det amerikanske sikkerhedsfirma Stratfor.
 
De fem millioner e-mails kommer med stor sandsynlighed fra hacker-angreb, som Stratfor har været udsat for. På den baggrund advarede Stratfor-grundlægger og leder, George Friedman i januar om, at de mange e-mails var blevet stjålet.
 
Ved den lejlighed beroligede han dog kunder og omverden og sagde, at der ikke var grund til bekymring for, at vigtige oplysninger ville slippe ud.
”Guderne må vide, hvad hundredvis af ansatte har skrevet i en uendelig række mails, som kan være pinligt, dumt eller genstand for fejlfortolkninger. Men hvis de, som gennemsøger dem, er på jagt efter konspiration, så vil de blive skuffet”, sagde Friedman.
 
Men WikiLeaks mener selv, at de mange millioner e-mails indeholder interessant stof:
”Vi har at gøre med et privat efterretningsfirma, som støtter sig til informanter inden for den amerikanske regering, udenlandske efterretningstjenester med tvivlsomme forbindelser og journalister”, siger Julian Assange.
 
Ifølge WikiLeaks begynder de første lækager af de mange e-mails at bliver offentliggjort mandag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu