Nye uhyggelige overgreb frem i Mern-sagen

6. februar 2012 11:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Nye uhyggelige overgreb frem i Mern-sagen
Billede mangler

En isnende kold februarmorgen har set en smuk solopgang over det sydlige Sjælland. I retten i Nykøbing Falster bliver det derimod alt andet end smukt, når to tidligere plejebørn fra det voldssigtede hjem i Mern i dag skal afgive deres vidneforklaring.
Det drejer sig om to drenge, der i dag er 17 år gamle. De har boet hos det tiltalte par, indtil de blev fjernet i 2010. De er dermed blandt de yngste i sagen.
Tidligere har ældre plejesøskende beskrevet, hvordan forældrene har slået og pisket dem med ledninger, tvunget børnene til at stå op og gå rundt i frostgrader uden tøj midt om natten og i flere tilfælde indespærret dem på et loftsrum uden mad i flere dage.
Forældrene nægter sig fortsat skyldige i alle anklager, og dagen i dag bidrager formentlig til række af beskyldninger, der ligger uden for fantasiens og forestilligsevnens grænser.
I alt ni børn har været udsat for overgreb i deres tid hos parret fra Mern. Overgrebene er sket over en periode på tyve år.
Tidligere har både den 60-årige mand og hans 56-årige hustru afgivet forklaringer. De har blandt andet forklaret, at de ikke kan genkende beskyldningerne overhovedet.
Newspaq følger sagen i løbet af dagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu