Nyfødte: Frit lejde til desperate mødre

16. december 2011 18:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Nyfødte: Frit lejde til desperate mødre
Billede mangler

Mødre, der overvejer at skille sig af med deres nyfødte børn, skal have frit lejde. Det er politiske modpoler i Folketinget enige om.
 
Det sker efter en kvinde i Maribo fredag fandt et nyfødt barn i en plastikpose bag en transformatorstation.
 
Fundet kommer kun få uger efter, at en 12-årig pige fandt et dødt spædbarn i en sø ved Viborg.
 
Nu vil partierne i Folketing have gjort noget vil problem, og selv normale modpoler er enige.
 
Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt mener, at man bør indføre en frit lejde-ordning, hvor mødre anonymt kan aflevere deres nyfødte barn, hvis de ikke selv kan overskue at tage sig af det.
 
Det erklærer Enhedslistens socialordfører sig enig i.
“Det er en skrækkelig situation, som de mennesker står i, og de må virkelig være langt ude, når de kan finde på sådan noget. De skal derfor tilbydes alle muligheder for at komme ud af den situation,” siger Finn Sørensen til Newspaq.
 
Han understreger, at han ikke har set Dansk Folkepartis udspil, men at Enhedslisten agter at gøre alt for at hjælpe de desperate mødre.
 
Ideen om frit lejde kommer fra Tyskland.
 
Den nyfødte dreng fra Maribo blev bragt til sygehuset, hvor han har det godt.
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu