Nyt Mern-vidne: Mern-børn fik pisk

24. januar 2012 16:08 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Nyt Mern-vidne: Mern-børn fik pisk
Billede mangler

Sagen om mishandling og vanrøgt af ni plejebørn over tyve år, fortsatte i dag i retten i Nykøbing Falster.
Og det var ubehagelige detaljer, som en nu 19-årig tidligere plejesøn fortalte fra vidneskranken.
Det skriver eb.dk, der var tilstede i retten.
Sønnen kunne blandt andet berette, at plejefaren i mindst et tilfælde bad den nu 19-årige dreng og et andet plejebarn om at smide bukserne, hvorefter de blev pisket med en ledning.
Før det tidligere plejebarn kunne vidne, måtte plejeforældrene forlade salen, da den 19-årige plejesøn var tydeligt påvirket af deres tilstedeværelse.
Plejeforældrene er tiltalt for at have både sparket og tæsket den 19-årige, der desuden har fået smidt både støvler og en hammer efter sig, fremgår det.
Plejefaren havde desuden fortalt, “at han ville få en medalje af kommunen,” hvis han ryddede den 19-årige af vejen, fortalte det tidligere plejebarn.
Det forventes, at der falder dom i sagen d. 31 januar.
Plejeforældrene nægter sig skyldige.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu