OB fyrer Henrik Clausen – Poul Hansen tager over

26. marts 2012 10:28 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
OB fyrer Henrik Clausen - Poul Hansen tager over
Billede mangler

Henrik Clausen er fortid i OB efter nederlaget til HB Køge – sportschef Poul Hansen overtager posten som cheftræner resten af foråret.
 
Søndag sad Henrik Clausen for sidste gang i cheftrænersædet for OBs blå- og hvidstribede Superligahold. Nederlaget til HB Køge kostede mandag morgen Henrik Clausen jobbet i OB. Sportschef Poul Hansen bliver klubbens træner resten af foråret mens assistenttræner Morten Helveg har fået tilbudt at fortsætte i sin nuværende funktion.
 
”Vores målsætning er ganske enkel. Vi skal tilbage på sejrskurs hurtigst muligt, og vi skal finde tilbage til det høje niveau, som vi leverede på i sæsonens indledning. Hvis det rækker til en placering i den bedste halvdel af Superligaen, er det kun positivt, men vi har erkendt, at det her og nu ikke handler om europæisk kvalifikation. Vi skal først og fremmest finde vores niveau og selvtillid igen, og så ser vi, hvad vi kan opnå undervejs”, siger sportsdirektør Poul Hansen, der i dag står i spidsen for træningen for første gang som midlertidig cheftræner.
”Det er vigtigt at understrege, at dette er en midlertidig løsning. Jeg skal ikke være OB’s cheftræner, og vi vil arbejde målrettet på at finde den rette profil til jobbet. Vi har naturligvis en række kandidater, som vi vil gå i nærmere dialog med i den kommende tid”, siger Poul Hansen, der samtidig beder folk respektere Henrik Clausens arbejde for OB:
”Vi har stor respekt for Henrik Clausens arbejde. Han fortjener enorm anerkendelse for den arbejdsindsats og dedikation, han har bidraget med, og jeg glæder mig umådeligt over, at OB fortsat vil få glæde af Henrik Clausens evner, viden og engagement”, siger Poul Hansen.
 
Henrik Clausen holder orlov fra klubben i en række måneder inden han igen vender tilbage i en anden funktion for klubben.
Poul Hansens første opgave som midlertidig cheftræner bliver OB’s udekamp søndag den 1. april mod Brøndby IF.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu