Obama maner til ro om Gaza

18. november 2012 15:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Obama maner til ro om Gaza
Billede mangler

Det er langt at foretrække, at Gaza-krisen løses, uden at Israel kører for hårdt på militært, siger USA’s præsident, Barack Obama, under et besøg i Fjernøsten.
Men han giver militante palæstinensere skylden for, at det er kommet så vidt.
– Israel har enhver ret til at forvente, at der ikke affyres raketter mod dets territorium, fastslår han.
– Hvis det kan opnås uden at køre for hårdt på med den militære aktivitet i Gaza, så er det at foretrække, siger præsidenten.
Hans udtalelse kommer, netop som den israelske regeringschef, Benjamin Netanyahu, har sagt, at Israel er klar til optrappe operationen mod Hamas i Gaza betydeligt.
Obama er ikke i tvivl om, at Israel har retten på sin side.
– Der er ikke noget land på Jorden, der vil tolerere, at raketter regner ned over dets borgere fra den anden side af grænsen.
– Vi støtter fuldt ud Israels ret til at forsvare sig selv, siger han.
Kilde: AFP

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu