Obama slow-jammer uddannelsespolitik

27. april 2012 15:39 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Obama slow-jammer uddannelsespolitik
Billede mangler

Tirsdag aften kunne seerne af det amerikanske talkshow Late Night glæde sig over en uventet gæst. Da programmets vært, Jimmy Fallon, annoncerede, at han som sædvanligt ville slow-jamme et nyhedsindslag, gled forhænget til siden og amerikanernes statsoverhoved trådte frem.
– Jeg er præsident Barack Obama, og jeg vil også slow-jamme nyhederne, lød det.
Slow-jammen er en soulfyldt jam, der som et fast indslag leveres af Late Night-bandet The Roots.
– I skal lytte til præsidenten, stønnede værten Jimmy Fallon i mikrofonen.
– Eller, som jeg plejer at kalde ham: The Preezy of the United Steezy
Og så præsenterede præsidenten sit nyeste uddannelsespolitiske udspil – tilsat en smule soul.
– Denne sommer skulle renterne på studielån egentlig fordobles. Men jeg har bedt kongressen om at lade være med det. I stedet vil renterne blive på deres nuværende niveau. Dette er ikke tidspunktet til at gøre uddannelse dyrere for vores unge.
Det kan godt være, at det politiske budskab druknede en smule, men publikums begejstring over Obamas musikalske indslag var enorm.
Det ser ud til, at USA’s præsident har fundet ud af, hvordan han skal formidle politik til unge, som er en vælgergruppe, der kommer til at spille en væsentlig rolle under valget senere på året.
Se Barack Obama slow-jamme sit studielånsinitiativ her.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu