Obama: USA har mistet en sand ven

8. april 2013 17:15 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Obama: USA har mistet en sand ven
Billede mangler

STORBRITANNIEN: »En stor forkæmper for frihed« og »Amerikas sande ven«. Den amerikanske præsident Barack Obama beklager i rosende vendinger tabet af tidligere britisk premierminister Margaret Thatcher.

 

»Med Baronesse Margaret Thatchers død har verden mistet en af de største forkæmpere for frihed, og Amerika har mistet en sand ven,« siger Obama i en udtalelse.

Præsidenten siger, at Thatcher er et forbillede for kvinder, som købmandsdatteren, der blev Storbritanniens første kvindelige premierminister.

»Som premierminister hjalp hun med at genoprette den tillid og stolthed, der altid har været kendetegnende for Storbritannien, når det var bedst. Og som en kompromisløs tilhænger af vores transatlantiske alliance vidste hun, at vi med styrke og beslutsomhed kunne vinde Den Kolde Krig og udvide frihedsløftet,« udtaler Barack Obama.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu