Obamas chancer stiger efter republikanerkamp

7. marts 2012 09:36 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Obamas chancer stiger efter republikanerkamp
Billede mangler

Der er kamp til stregen mellem Mitt Romney og Rick Santorum, og det kommer til at være en rigtig god ting for den siddende præsident.
Barack Obamas chancer ser bedre ud, efter det store opgør på Super Tuesday ikke har født en vinder.
“De (Obamas chancer, red.) er stigende, fordi det republikanske opgør trækker ud. Det bliver økonomien, der afgør det i sidste ende,” vurderer Michael Ehrenreich, der er USA-ekspert og medredaktør på Kristeligt Dagblad, over for Newspaq.
Efter Super Tuesday plejer man traditionelt at vide, hvilken kandidat skal stille op mod den siddende præsident. Men det er altså ikke tilfældet denne gang.
Og det er til dels Mitt Romneys manglende evne til at levere det dræbende stød, der trækker processen i langdrag.
“Det viser sig stadig, at han har svært ved at slå til endeligt, han har svært ved at tiltrække de konservative vælgere. Det betyder, at Super Tirsdagen ikke leverer nogen endelig afgørelse, at opgøret det fortsætter måske helt ind i forsommeren,” siger Michael Ehrenreich.
Som det er kutyme i USA, kan der blive kastet med andet end valgløfter under resten af det republikanske opgør.
“De skal bruge en masse resurser, finansielle og politiske, og de vil også trække en masse opmærksomhed væk fra det egentlige,” vurderer USA-eksperten.
Amerikanerne går til præsidentvalg i november.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu