Odense: 40-årig mand sigtet for sex med steddatter

20. april 2012 11:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Odense: 40-årig mand sigtet for sex med steddatter
Billede mangler

Fyns Politi har sigtet 40-årig mand for at have krænket steddatter seksuelt. Manden forlanges varetægtsfængslet.
 
Fyns Politi har sigtet en 40-årig mand for at have krænket sin egen steddatter seksuelt gennem otte år. Anklageren vil forlange manden varetægtsfængslet.
 
Den 40-årige kommer fra Odense og sigtes for gentagende overgreb mod steddatteren. Det oplyser advokaturchef Lars Ole Pedersen i en pressemeddelelse fredag.
 
– Manden sigtes for flere gange at have haft samleje og anden kønslig omgang end samleje med sin steddatter fra hun var 10 til 18 år, fortæller Lars Ole Pedersen.
 
Den 40-årige mand blev anholdt torsdag, og anklagemyndigheden vurderer, at sagens karakter er så grov, og beviserne mod manden så stærke, at han skal varetægtsfængsels.
 
Det krav vil anklagemyndigheden fremsætte fredag formiddag ved Retten i Odense, hvor en dommer skal tage stilling til spørgsmålet.
 
Grundlovsforhøret er sat til kl. 10.00, og anklageren har den forbindelse bedt om, at sagen køres bag lukkede døre. Dette er ofte et krav i sager om sædelighedsforbrydelser, hvor børn er ofre, og sker af hensyn til offeret.
 
Politiet kan derfor ikke give flere oplysninger om sagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu