HC Odense fyrer træner

15. marts 2013 22:06 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
HC Odense fyrer træner
Billede mangler

Thomas Ørneborg er med øjeblikkelig virkning fyret som træner i Håndbold Liga-klubben HC Odense.

 

I en pressemeddelelse lyder det, at man i stedet har indgået en aftale med GOG-træner Jakob Larsen, der får til opgave at sikre holdets status som ligahold i det forestående kvalifikationsspil.

– Situationen er alvorlig, og vi har følt, at det var nødvendigt med denne ændring på cheftrænerposten, konstaterer HC Odense direktør Arne Buch.

– Vi takker Thomas for hans store indsats og ønsker ham held og lykke i Leipzig.

Det er en gammel kending, der tager over, og Arne Buch er taknemmelig for, at GOG og Jakob Larsen var klar til at hjælpe.

– Både GOG-direktør, Kasper Jørgensen, og Jakob Larsen har vist stort format i denne for os så vanskelige situation, og vi værdsætter virkelig, at de med så kort varsel, var parate til at hjælpe os, siger Arne Buch.

Foruden HC Odense skal FIF, Skive, Sønderjyske og Aalborg DH kæmpe med tre 1. divisionsklubber om fem pladser i næste års Håndbold Liga.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu