Odense Universitetshospital fritstiller tre chefer efter for lange ventelister

6. marts 2012 05:43 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Odense Universitetshospital fritstiller tre chefer efter for lange ventelister
Billede mangler

Den ledende overlæge, oversygeplejersken samt afdelingssygeplejersken på Odense Universitetshospitals mavetarm-kirurgiske afdeling er med øjeblikkelig virkning blevet fritstillet på grund af for lange ventelister for kræftpatienter.
 
Ifølge TV2 Nyhederne blev patienterne ikke i tilstrækkelig grad oplyst om, at de kunne få en operation på Aalborg Sygehus, der har en venteliste, der er halvt så lang.
 
”Det at få henvist patienterne de rette steder hen, hvis man ikke selv kan give tilbuddet, er en del af den organisatoriske kvalitet. Og det er den vi gerne vil forbedre”, siger direktør Henrik Villadsen fra Odense Universitetshospital til TV2 Nyhederne.
 
Der er foreløbig ansat en midlertidig ledelse af afdelingen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu