Østjyske Motorvej lukkes for trafik: Sådan kommer du igennem

21. august 2017 11:16 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Østjyske Motorvej lukkes for trafik mellem frakørsel 57, Horsens Syd, og frakørsel 56, Horsens Vest, i perioden fra mandag 28. august til fredag 1. september - dog kun om natten.

Østjyske Motorvej lukkes for trafik.

Det lyder som noget, der kunne udvikle sig til et mareridt for enhver bilist. Men helt så galt, som det lyder, er det ikke.

Det er nemlig om natten fra mandag den 28. august til og med fredag den 1. september Østjyske Motorvej lukkes mellem frakørsel 57, Horsens Syd, og frakørsel 56, Horsens Vest. Her er Vejdirektoratet og Horsens Kommune nemlig i fuld gang med at etablere et nyt tilslutningsanlæg, 56b, Hatting, på E45 mellem Horsens Syd og Horsens Vest samt en ny forbindelsesvej til Horsens. Og det er årsagen til, at Østjyske Motorvej lukkes i nattetimerne.

Mandag og tirsdag henholdsvis  28. og 29. lukkes Østjyske Motorvej i nordlig retning fra klokken 23 til klokken 05 den følgende morgen.

Onsdag og torsdag henholdsvis 30. og 31. august er det så den modsatte retning, der står for tur når Østjyske Motorvej lukkes i sydlig retning fra klokken 23 til klokken 05 den følgende morgen.

Omkørsels-rute

Når E45 Østjyske Motorvej lukkes om natten, bliver der etableres en omkørsels-rute – så du alligevel kan komme frem til dit bestemmelsessted.

Omkørsels-ruten betyder, at trafikken ledes af mod øst ind mod Horsens. For trafikanter i nordgående retning betyder det, at de skal køre af ved frakørsel 57, Horsens Syd, og følge Vestvejen, Vejlevej, Ringvejen og endelig Silkeborgvej inden de igen ledes på Østjyske Motorvej ved tilkørsel 56, Horsens Vest.

Når du kører i sydgående retning skal du af ved frakørsel 56, Horsens Vest og følge ruten: Silkeborgvej, Ringvejen, Vejlevej og endelig Vestvejen inden turen igen går ned på Østjyske Motorvej via tilkørsel 57, Horsens Syd.

En mere direkte forbindelse

Formålet med projektet er ifølge Vejdirektoratet at skabe en mere direkte forbindelse mellem Østjyske Motorvej og Horsens Midtby og Horsens Havn.

Projektet gennemføres med støtte fra den såkaldte med-finansieringspulje, som er en statslig pulje til kommunal medfinansiering af kommunale ønsker til projekter på statsvejnettet, hvor udgifterne fordeles ligeligt mellem Horsens Kommune og staten.

Fakta

Så mange har vi

Det er Vejdirektoratet, der har navngivet de danske motorveje. Her er de alle listet opdelt efter landsdel.

Jylland:

Frederikshavnmotorvejen, Hirtshalsmotorvejen, Thistedgrenen, Nørresundbygrenen, Kridtsvinget, Ådalsmotorvejen, Mariendalsmøllemotorvejen, Nordjyske Motorvej, Århus Syd Motorvejen, Østjyske Motorvej, Messemotorvejen (2017), Herningmotorvejen, Silkeborgmotorvejen, Djurslandmotorvejen, Midtjyske Motorvej, Holstebromotorvejen (færdig 2018), Esbjergmotorvejen, Taulovmotorvejen, Sønderjyske Motorvej, Sønderborgmotorvejen.

Fyn:

Fynske Motorvej, Svendborgmotorvejen.

Sjælland:

Helsingørmotorvejen, Hillerødmotorvejen, Lyngbymotorvejen, Motorring 3, Frederikssundmotorvejen (ikke færdigbygget), Motorring 4, Holbækmotorvejen, Kalundborgmotorvejen (færdig 2025), Øresundsmotorvejen, Amagermotorvejen, Køge Bugt Motorvejen, Vestmotorvejen, Sydmotorvejen.

Kilde: Wikipedia.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu