Rosenborg bekræfter Mike Jensen

6. februar 2013 19:47 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Rosenborg bekræfter Mike Jensen
Billede mangler

Den norske storklub Rosenborg har tegnet kontrakt med midtbanespilleren Mike Jensen, som har været klubløs, siden han stoppede i Brøndby med udgangen af efteråret.

 

Dermed er der tre danske spillere i klubben, som har vundet det norske mesterskab 22 gange. I vinterpausen har klubben også hentet Tobias Mikkelsen i Greuther Fürth og Nicki Bille i Rayo Vallecano.

– Mike Jensen er en vældig energisk spiller. Han er en fighter, som laver gode afleveringer, siger assistenttræner, Bård Wiggen, til klubbens hjemmeside.

Bård Wiggen har som bekendt en fortid som assistent-træner i FCK.

– Og jeg har set Mike Jensen spille mindst 50 gange, som han siger.

Nicki Bille og Tobias Mikkelsen er godt tilfredse med at få en tredje dansker til klubben.

– Det er fint. Vi kender ham begge godt, og han er en vældig fin fyr. Han passer godt til miljøet, siger Nicki Bille til Rosenborgs hjemmeside.

Klubben hører hjemme i Trondheim, og den er de sidste to år sluttet på tredjepladsen i den bedste norske række, Tippeligaen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu