Officielt: Milan sælger Pato

3. januar 2013 23:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Officielt: Milan sælger Pato
Billede mangler

Verdensmestrene fra Corinthians har hentet den brasilianske offensivspiller hjem.
 BNB, Af: FARZAM ABOLHOSSEINI, faab@sporten.dk
 
Et af de største handler i dette transfervindue er faldet på plads.
Det er Milans evighedstalent Pato, som er skiftet hjem til Brasilien på en fire-årig kontrakt hos verdensmestrene fra Corinthians.
 
Skiftet er bekræftet på den brasilianske klubs hjemmeside. 
 
23-årige Pato blev regnet som en af de helt store talenter, da han i 2007 skiftede til Milan, men skaderne har været onde ved ham, og det er aldrig blevet til det helt store gennembrud.
 
Alligevel nåede Pato i sine 117 kampe at score i næsten hver anden kamp i gennemsnit, da det blev til 51 mål i den røde og sorte trøje.
 
På landsholdsplan har Pato scoret ni mål i 20 kampe.
 
Det menes, at Corinthians har måttet punge 15 millioner euro, cirka 112 millioner kroner, ud for Patos underskrift.      

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu