Ofres hår kan afsløre drugrapes

13. december 2011 08:55 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ofres hår kan afsløre drugrapes
Billede mangler

Det kan være uhyre svært for politiet at afsløre gerningsmændene bag de såkaldte drugrapes, hvor en voldtægtsmand narrer sit offer til at indtage stoffer.
Men en ny metode betyder, at politiet via offerets hår nu kan finde frem til om vedkommende var fyldt med stoffer inden voldtægten. Det skriver Information.
Den nye metode kan både hjælpe offeret med at forstå, hvad de er sket, og styrker også beviset i en eventuel sag mod gerningsmand.
Hanne Baden Nielsen, der er afdelingssygeplejerske på Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet er glad for det nye redskab.
“Politiet anholder i dag mænd med store mængder af stofferne på sig. I diskoteksmiljøet er brugen af dem eksploderet, og det mærker vi på antallet af henvendelser hos os. Jeg tror, at antallet er drug-rapes er steget, fordi det er en nem måde at foretage en voldtægt på,” siger Hanne Baden Nielsen til Information.
“Risikoen for at blive fanget er lille, og der er stor sandsynlighed for, at pigen følger med af sig selv, fordi hun er på stoffer,” siger hun.
Det er især kvinder i alderen 18-35 år, der udsættes for de såkaldte drugrapes.
Kilde: Information

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu