Ok eller ej?: Nu skal børn kunne købe porno

21. november 2012 08:23 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ok eller ej?: Nu skal børn kunne købe porno
Billede mangler

Straffelovsrådet mener, at porno i dag er så let tilgængeligt, at det lige så godt kan være lovligt at sælge til børn.
 
Tiden er løbet fra, at det er ulovligt at sælge pornoblade og film til børn under 16 år. Børnene kan alligevel finde det hele gratis på nettet.
 
Det mener Straffelovsrådet i sin 900 siders lange betænkning om seksualforbrydelser, som politiken.dk er i besiddelse af.
 
Rapporten er bestilt af Justitsministeriet og skal danne grundlag for eventuelle nye lovindgreb på området.
 
I dag koster det en bøde at sælge “utugtige billeder eller genstande” til børn under 16 år. Men det giver mening at holde fast i straffelovens paragraf på området, fordi pornografisk materiale i dag er så let tilgængeligt på internettet.
 
– Det kan diskuteres, hvilken betydning det har, at børn i 12-14-års alderen ser pornografiske billeder, blandt andet på internettet, men det er efter Straffelovrådets opfattelse under alle omstændigheder ikke realistisk at forestille sig, at man via straffeloven skulle kunne begrænse børns adgang til pornografiske gratissider på internettet, skriver Straffelovsrådet ifølge politiken.dk.
 
Derfor mener Straffelovsrådet, som er sat sammen af eksperter på området, at politikerne lige så godt kan fjerne den paragraf i straffeloven, som forbyder salget af porno til børn.
 
I betænkningen tager Straffelovsrådet stilling til en lang række seksualforbrydelser og eksisterende lovgivning på området.
 
Blandt andet kan rådet ikke anbefale et forbud mod købesex, og på den baggrund ventes regeringen at droppe et forbud mod prostitution.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu