Økologiske fødevarer sætter ny rekord

1. maj 2012 10:43 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Økologiske fødevarer sætter ny rekord
Billede mangler

Danskernes forbrug af økologiske fødevarer stiger – i 2011 blev der omsat for 5,5 mia. kr. økologiske fødevarer, en stigning på 7 procent.
 
2011 satte rekord i danskernes forbrug af økologiske fødevarer. I alt blev der langet Ø-mærkede fødevarer over disken for 5,5 milliarder kroner – en stigning på 7 procent i forhold til 2010. Dermed udgør økologiske fødevarer en markedsandel på 7,6 procent.
 
Der er aldrig blevet solgt så mange økologiske varer i Danmark, og det er meget glædeligt, at de danske familier stadig køber mere og mere økologi. For når danskerne lægger økologiske varer i deres indkøbskurv, gør de en forskel. De er eksempelvis med til at beskytte deres familier imod rester af sprøjtegifte og unødvendige tilsætningsstoffer, og samtidig beskytter de det danske drikkevand mod forurening med sprøjtegifte, siger markedschefen i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg
 
Det er ikke kun i supermarkederne, at man mærker en stigende økologisk interesse blkandt forbrugerne. Økologien fylder også mere og mere i den mad, man kan købe rundt omkring i danske kantiner.
 
På bare et år er de økologiske varer i kantiner og offentlige køkkener vokset med 46 procent. Det samlede økologiske salg til danske storkøkkener steg til 743 millioner kroner fra 2010 til 2011, viser en analyse fra Økologisk Landsforening.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu