Økse og knive beslaglagt efter tumult

24. februar 2012 17:47 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Økse og knive beslaglagt efter tumult
Billede mangler

Syv skruetrækkere, to jernrør og en økse.
Det er blandt de våben, som politiet har konfiskeret efter dagens tumult foran Østre Landsret, siger Lars Christian Borg, pressekoordinator for Københavns Politi til Newspaq.
Politiet visiterede i alt 53 personer, der var mødt op foran Østre Landsret i forbindelse med en retssag i formiddags. Alle blev desuden bortvist fra stedet, men mindst seks kan se frem til en sigtelse. Dog er der indtil nu kun én person, der kan sigtes for brud på våbenloven. De fleste våben blev nemlig fundet på jorden eller i biler, og det er indtil nu ikke lykkes at finde ejermanden.
“Problemet er selvfølgelig, at vi ikke ved, hvem der ejer de våben og biler. Det har vi ikke fået afklaret endnu,” siger Lars Christian Borg til Newspaq.
“Hvis vi finder ud af, hvis økse, det var, så er det klart, at han bliver sigtet for våbenloven,” fortsætter han og afviser ikke, at endnu flere vil blive sigtet efter episoden.
Tumulten foran Østre Landsret opstod, da en ankesag mod to personer med tilknytning til bandemiljøet skulle for retten i formiddags. En stor gruppe maskerede mennesker fra miljøet dukkede op foran retssalen og skabte utryghed ved beboerne. Det fik politiet til at rykke ud.
Udover skruetrækkere, jernrør og økse er der også tre knive og en skudsikker vest blandt de våben, som politiet har beslaglagt.
En enkelt af de fremmødte havde kniven på sig og sigtes for overtrædelse af våbenloven. To sigtes for besiddelse af euforiserende stoffer og tre for at overtræde maskeringsforbuddet.
To af øvrige de fremmødte er anholdt, fordi de i forvejen var eftersøgt for andre sager.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu