Oldefar også sigtet for voldtægt af lillebror

22. december 2011 14:48 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Oldefar også sigtet for voldtægt af lillebror
Billede mangler

Brønderslev er lige nu rystet af en incestskandale af dimensioner.
 
En 78-årig mand er sigtet for igennem flere år at have misbrugt sit oldebarn, en nu ti-årig pige, seksuelt igennem flere år. Nu viser det sig, at han også er sigtet for at have voldtaget pigens lillebror, der i dag er ni år gammel.
Det oplyser TV 2 Nord.
 
Ifølge lokalstationen skulle voldtægterne have stået på mellem 2005 og 2009, altså da drengen var ganske lille. Overgrebene skulle have foregået på børnenes adresser.
 
Den 78-årige er sigtet for en paragraf, der omhandler kønslig omgang med børn under 12 år. Den kan give op til 12 års fængsel.
 
Sagen kom for offentlighedens øje i starten af december, hvor oldefaren og tre formentlig andre familiemedlemmer blev anholdt. Det skete efter den 10-årige pige havde fortalt sin psykolog om overgrebene.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu