Ole Bjur mærker presset: Et af de vigtigste forår

3. marts 2013 12:38 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ole Bjur mærker presset: Et af de vigtigste forår
Billede mangler

Anden halvdel af Superligaen blev fredag aften skudt i gang med en kamp mellem Silkeborg og AaB.

 

Resultatet blev en 3-2-sejr til hjemmeholdet, hvilket betød, at der er kommet ekstra pres på bundholdet i Superligaen, Brøndby IF. 

Før vestegnsklubbens første kamp mod Randers søndag aften forklarer sportschef, Ole Bjur, at foråret bliver historisk vigtigt, fordi klubben både økonomisk og sportsligt er ramt af krise.

– Foråret bliver et af de vigtigste både sportsligt og økonomisk for Brøndby. Vi er pressede på to fronter, og naturligvis er der en meget stor forskel på, om vi overlever eller rykker ned, siger Ole Bjur til Ekstra Bladet.

Sportchefen sætter her nogle ord på, hvad forskellen er mellem succes eller fiasko i de resterende 13 kampe i denne sæsons Superliga. 

– Foråret vil afgøre, hvor Brøndby vil være de næste par år. Hvis vi overlever, vil det være et stærkt signal om, at klubben er på vej tilbage. Omvendt vil der – naturligt nok – gå nogle år, før vi er en del af Superliga-toppen, hvis vi skal ned at vende. Men de tanker tænker vi ikke, forklarer han.

Avisen har gennem et par sponsorrådgivere regnet ud, at en nedrykning vil koste klubben omkring 30 millioner kroner.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu