Olesen efter mødet med sovende bilist: Jeg var heldig

30. marts 2013 20:34 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Olesen efter mødet med sovende bilist: Jeg var heldig
Billede mangler

Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen var fredag involveret i et trafikuheld i USA, som tvang ham til at trække sig fra Houston Open. Olesen fortalte selv om uheldet på twitter. Her fortalte han, at han havde fået et piskesmæld, men at han derudover var okay.

 

Lørdag fortalte hans træner Lars Nysø, at det var en sovende bilist foran Olesen, som forårsagede uheldet. Olesen uddyber til sporten.tv2.dk om uheldet.

– Det var heldigt, der ikke skete mig mere, siger den 23-årige golfspiller.

– Det var en ret stor ulykke. Fire biler var indblandet, hvoraf tre af dem blev totalt smadret. Jeg havde ikke nogen skyld i det. Der var en kører foran mig, der prøvede at komme af på en afkørsel, men som så ramte bagenden af en bil. De to biler begyndte at spinne rundt på motorvejen, og jeg blokerede bremserne og prøvede at manøvrere udenom, men tog så siden på den ene bil, lyder det fra Olesen til sporten.tv2.dk.

Thorbjørn Olesen skal efter planen spille US Masters d. 11. april. En turnering, som han rigtig gerne vil deltage i, men uheldet på asfalten, har sået tvivl om deltagelse. Danskeren besøger i næste uge en specialist i Dallas, som skal hjælpe med med dem ømme krop. Det er specielt nakken, som er blevet stiv efter han kørte op i bilen foran sig. Olsen håber og regner med at han er klar til at deltage i US Masters.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu