Oliekomet på vej direkte ind i C20-indekset

13. februar 2013 08:13 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Oliekomet på vej direkte ind i C20-indekset
Billede mangler

Det er givtigt at lave robotudstyr til olieindustrien. Den danske oliekomet Welltec kan meget vel være på vej til at blive børsnoteret, og med en anslået værdi på omkring 10 milliarder kroner kan selskabet ryge direkte ind i eliteindekset C20.

Derved kan børsintroduktionen blive den mest succesfulde i mange år, skriver Børsen.

Stifter og hovedaktionær Jørgen Hallundbæk vil dog beholde majoriteten i virksomheden. Han siger, at processen hen mod børsnoteringen sandsynligvis vil blive sat i gang i nær fremtid.

Sidste år købte Welltec aktier tilbage fra kapitalfonden Summit Partners og annullerede dem. Derved voksede Hallundbæks aktiepost til 60 procent, mens Summit Partners fortsat har 28 procent af aktierne, og det er i givet fald primært den portion aktier, børsnoteringen vil dreje sig om. Den resterende del har medarbejderne.

Alt ser ud til, at Welltec får en indtjening på 850 mio. kr. i 2012. Lignende selskaber inden for oliebranchen koster 12 gange indtjeningen, og dermed kan den samlede markedsværdi runde de 10 milliarder kroner.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu