Olsen opgiver Bendtner før skæbnekampe

28. februar 2013 08:58 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Olsen opgiver Bendtner før skæbnekampe
Foto: Wikipedia.

Den skadede angriber Nicklas Bendtner kommer ikke med til landsholdets VM-kvalifikationskampe til marts

 

Nicklas Bendtner indgår ikke i landstrænerens planer før de to VM-kvalifikationskampe mod Tjekkiet og Bulgarien til marts. To skæbnekampe, der formentlig kommer til at afgøre Danmarks skæbne i VM-kvalifikationen.

Bendtner blev lyskeskadet i en pokalkamp for Juventus i december.

– Nicklas Bendtner bliver ikke involveret i de to kampe, siger landstræner Morten Olsen til Ekstra Bladet.

– Det er slet ikke realistisk. Han er blevet opereret og har ikke spillet kampe i flere måneder, tilføjer Morten Olsen.

Dermed peger pilen på Andreas Cornelius fra FCK og Nicklas Pedersen fra Mechelen til at udfylde rollen som frontangriber på det danske hold.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu