Ølstykke: 34-årig bevæbnet bankrøver anholdt

4. november 2011 10:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ølstykke: 34-årig bevæbnet bankrøver anholdt
Billede mangler

Torsdag kort før middag begik en 34-årig bevæbnet mand bankrøveri mod Danske Banks filial på Ørnebjergvej i Ølstykke.
 
Den 34-årige var kommet ind i banken, hvor han med en pistol i hånden, havde truet sig til at få udleveret et kontant beløb.
Vidner på stedet kunne afgive et godt signalement, hvilket betød, at en patrulje kort efter kunne foretage anholdelse af gerningsmanden.
 
Den 34-årige er fra lokalsamfundet. Han blev kørt til politistationen og fremstilles i grundlovsforhør i dag, fredag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu