Olympisk præsident og fodboldboss terrordræbt

4. april 2012 16:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Olympisk præsident og fodboldboss terrordræbt
Billede mangler

Det viser sig nu, at to af ofrene for en voldsom terrorbombe i Somalias hovedstad, Mogadishu, er prominente folk i somalisk sport.
Ti mennesker blev dræbt, da bomben gik af i det nyindviede nationalteater i Mogadishu.
Nu bekræfter somaliske kilder, at præsidenten for Somalias olympisk komite og præsidenten for Somalias fodboldforbund er iblandt de dræbte, skriver AP.
En politimand, Abdimalik Hassan, fortæller, at landets planlægningsminister er såret i angrebet. Der er talt mindst ti dræbte, men der kan være flere.
Nationalteatret åbnede for første gang i 20 år – det er den berygtede somaliske terrorgruppe al-Shabab, der står bag terrorangrebet.
Mogadishu har oplevet stigende fred siden al-Shabab blev drevet ud af byen af Den Afrikanske Union, men nu slår terrorgruppen tilbage.
Kilde: AP

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu