Op til 29 grader: Nu kommer den varme sommer til Danmark

22. juli 2012 10:08 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Op til 29 grader: Nu kommer den varme sommer til Danmark
Billede mangler

Allerede i dag er der forpremiere på ugens vejr – nu kommer den varme sommer til Danmark med op til 29 grader onsdag.
 
Vi har længe spejdet forgæves efter en varm dansk sommer. Men fra i dag er meteorologerne enige. Søndagens lune vejr er kun en forsmag på, hvad der er i vente den kommende uge.
 
Frem mod onsdag vil temperaturen gradvist stige helt op til 29 grader. Det er lun luft fra Balkan, der for alvor bliver pustet mod Danmark.
 
I dag, søndag, bliver lun med temperaturer på cirka 20 grader.
 
Mandag får temperaturkurven endnu et hak opad og tirsdag bliver det rigtig sommer med op mod 25 graders varme og fuld sol.
 
Onsdag bliver foreløbig den varmeste dag. Her spor prognoserne varmegrader på op mod 29 grader. Og det stopper ikke her.
 
Torsdag og fredag ventes temperaturerne at ligge mellem 25 og 27 grader.
 
Så på med badebukser og bikini: Nu kommer sommeren til Danmark. 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu