Opgør med fleksjob og førtidspension i morgen

27. februar 2012 21:34 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Opgør med fleksjob og førtidspension i morgen
Billede mangler

Den længeventede en social- og beskæftigelsesreform, som regeringen præsenterer i morgen, vil blandt andet indeholde et opgør med fleksjobordning og førtidspension, erfarer TV 2.
Forslaget indebærer blandt andet, at folk under 40 år vil få meget svært ved at få tilkendt en livsvarig førtidspension. Der skal i stedet oprettes såkaldte rehabiliteringsteams, der skal hjælpe de unge med at finde alternativer til førtidspension.
Det vil der blive afsat mere end én milliard til den del af forlaget, erfarer TV 2.
Fleksjobordningen vil blive tilpasset, så den bliver mindre attraktiv for de bedst lønnede, men lettere at få adgang til, hvis man har nedsat arbejdsevne.
Det indebærer blandt andet, at minimumsgrænsen for arbejdstimer på en fleksordning nedsættes fra 12 til fem timer.
Det vurderes, at det vil indbringe statskassen to milliarder, når de er implementeret.
Hele reformen vil blive præsenteret af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og Socialminister Karen Hækkerup (S) på et pressemøde kl. 13.30 i morgen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu