Oppositionen positiv over for eksamentvang

18. februar 2013 07:45 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Oppositionen positiv over for eksamentvang
Billede mangler

Danske studerende skal ikke have mulighed for at udskyde en eksamen, så de kan forberede sig bedre. Eller fordi tidspunktet ikke lige passe ind i deres kram.

 

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil indføre »eksamenstvang«, hvor de studerende automatisk bliver tilmeldt til eksamener og kun kan slippe udenom, hvis han eller hun bliver syg eller har en anden rigtig god grund til ikke at møde op. Og det ser ud til, at ministeren kan finde et politisk flertal til forslaget, der er en del af SU-reformen.

»Jeg vil ikke kommentere, hvordan modellen præcist skal skrues sammen, men der er bestemt nogle interessante perspektiver i det,« siger Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen (V).

Dansk Folkeparti mener slet ikke, at man kan kalde det for tvang.

»Det handler om en forventning til de fuldtidsstuderende om, at de planlægger efter at kunne tage de eksamener, der nu engang er på studiet, når de er tilmeldt et studie og forventer at få fuldtids-SU,« siger partiets forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

»Det skal være udgangspunktet, at man er tilmeldt de eksamener, der ligger, hvor de ligger på et planlagt studie,« understreger han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu