Optøjer i Odense: Mand skudt og stukket i Center Øst i Vollsmose

21. august 2012 07:06 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Optøjer i Odense: Mand skudt og stukket i Center Øst i Vollsmose
Billede mangler

Smadrede politibiler, skud og stik med kniv gav travlhed for Fyns Politi – det hele begyndte ved en Eid-fest i Center Øst i Vollsmose.
 
En mand blev mandag aften skudt i det ene ben og stukket med en kniv i det andet. Det skete under en Eid-fest i Center Øst i Vollsmose.
 
Da politiet ankom, blev to patruljevogne smadret med køller og da gerningsmændene flygtede fra stedet, kørte de en 24-årig mand, der ikke havde noget med balladen at gøre, ned.
 
Foran skadestuen på Odense Sygehus – hvor både skudofret og den 24-årig mand, der blev kørt ned, var til behandling – kom to grupper efterfølgende op at slås. Slagsmålet udviklede sig og politiet vurderer, at der var over 60 deltagere. Under dette slagsmål blev yderlige en patruljevogn samt en ambulance smadret.
 
Den 24-årig mand, der blev kørt ned, har mistet en del blod. Men det vurderes, at hans tilstand er stabil.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu