Otte-årige Felix forsvundet fra sin skole: Politiet leder efter ham

19. juni 2017 17:41 | Af: Peter Koch

Hvis man ser Felix, må man meget gerne tage kontakt til ham og advisere politiet.

Opdatering: Felix er fundet igen i god behold!

Københavns Politi efterlyser mandag eftermiddag otte-årige Felix, der tidligere på dagen forsvandt fra Øster Farimagsgades Skole. Da hans forældre dukkede op på skolen for at hente ham, viste det sig, at han var væk.

– Han skulle hentes af sine forældre, fortæller Henrik Moll, vagtchef ved Københavns Politi, til Newsbreak.dk.

Forældrene ankom ved 17-tiden, og der kunne pædagogerne fortælle, at Felix havde sagt, at han gik hjem ved 15-tiden.

Misforståelser gjorde, at han fik lov til at gå sin vej, og siden har ingen set ham.

Felix er 133 centimeter høj og har langt, blond hår med bandebånd. Han er iført mørkeblå, langærmet trøje samt mørke Nike-bukser.

Ser man ham, skal man tage kontakt til ham og få fat på politiet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu