Otte døde efter restaurantbåd synker i Bagdad

28. februar 2013 23:48 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Otte døde efter restaurantbåd synker i Bagdad
Billede mangler

IRAK: Mindst otte mennesker er omkommet, mens adskillige stadig savnes, efter en restaurantbåd med alt for mange gæster sank i floden Tigris i det centrale Bagdad torsdag. Det oplyser lokale myndigheder ifølge AP, skriver Foxnews.com.

 

Umiddelbart er der tale om en ulykke, da de omkring 150 gæster var langt flere, end båden havde kapacitet til, oplyser politiet.

Mindst otte lig er blevet bjærget fra floden, mens yderligere ni mennesker savnes.

Ifølge politiet havde båden været fortøjet til flodbredden, men der syntes at være tegn på misligholdelse på de metalsamlinger, der holdt den fast til kysten. Det er uklart, om fortøjningsfasciliteterne levede op til sikkerhedsstandarden, eftersom lovpligtige tilsyn og korruption er dybt forankret i Irak.

Båden tilhører en populær libanesisk restaurant i Bagdads Karrada-distrikt og er blot en blandt mange nye virksomheder, der er dukket op, efter Iraks økonomi igen er på vej frem efter den amerikansk-ledede invasion for næsten et årti siden, oplyser AP ifølge Foxnews.com.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu