Otte lig fundet på ulykkesskibet Concordia

22. februar 2012 15:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Otte lig fundet på ulykkesskibet Concordia
Billede mangler

I dag er der fundet otte lig i vandet ved øen Giglio, hvor det forulykkede krydstogtskib Costa Concordia stadig ligger efter ulykken 13. januar.
Italienske dykkere har fundet yderligere otte ofre efter ulykken, der nu officielt har kostet 25 mennesker livet.
Det skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.
Tidligere onsdag blev der fundet fire lig, men ud på eftermiddagen har dykkere fundet yderligere fire mennesker i vandet.
Det vil dog tage noget tid, før de er reddet ud fra det store skib. Mange af ligene er delvist opløste efter at have ligget i vandet så længe.
Et af ligene var en blot fem-årig pige, skriver BBC.
Det er stadigt uklart, hvordan ulykken kunne ske, og det ventes først, at skibet kan bjærges i løbet af et års tid.Kilde Ansa

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu