Otterup: 36-årig hjerneskadet – tre sigtede løsladt

19. marts 2012 17:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Otterup: 36-årig hjerneskadet - tre sigtede løsladt
Billede mangler

De tre unge mænd, der er sigtet for at have tævet en 36-årig foran diskotek Ibs Garage i Otterup, er blevet løsladt
 
Retten i Odense har valgt at løslade de tre mænd, som er sigtet for grov vold mod en 36-årig mand uden for diskoteket ‘Ib’s Garage i Otterup på Nordfyn natten til søndag.
 
Retten mente ikke, at de sigtede havde til hensigt at skade den 36-årige så alvorligt som det endte med. Sigtelserne er dog opretholdt, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse. De tre sigtede blev derfor løsladt mandag eftermiddag.
 
Ifølge Fyens Stiftstidende udsendte reporter var de tre unge mænd tydeligt lettede over at slippe for varetægtsfængslingen.
 
Den 36-årige slog hovedet i jorden efter et hårdt skub. Han er indlagt på Odense Universitetshospital med skader i hjernen.
Offeret var en kort overgang i overhængende livsfare.
 
Han blev overfaldet af en gruppe foran diskoteket i Otterup efter han tidligere på aftenen havde afværget et slagsmål, hvor han havde skilt de stridende parter fra hinanden.
Kilde: Fyens Stiftstidende
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu