Overborgmester Frank Jensen skal forklare sig i sexchikane-sag

6. januar 2012 11:08 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Overborgmester Frank Jensen skal forklare sig i sexchikane-sag
Billede mangler

Et flertal på rådhuset i Københavns Kommune kræver nu en skriftlig redegørelse fra overborgmester Frank Jensen (S) efter anklager om sexchikane.
 
Det skriver Ekstra Bladet.
 
“Jeg ønsker at få belyst, hvordan man har håndteret sagen. Har man tilbudt de pågældende medarbejdere krisehjælp, har man haft kontakt til deres fagforeninger, har man tilbudt dem muligheden for et andet job i kommunen?,” spørger kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslev (V), som står bag kravet.
 
Ekstra Bladet kunne forleden fortælle om overborgmesterens grænseoverskridende opførsel ved kommunens årlige julefrokost. Her havde han angiveligt både gramset og kysset på flere kvinder fra kommunens økonomiforvaltning.
 
Til næste møde i kommunens økonomiudvalg på tirsdag bliver der rejst krav om, at både Frank Jensen og adm. direktør i Københavns Kommune Claus Juhl kommer med en skriftlig redegørelse om sagen.
Kilde: Ekstra Bladet
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu