Overraskende russer-gok til Kiel

14. marts 2013 21:38 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Overraskende russer-gok til Kiel
Billede mangler

De forsvarende Champions League-mestre fra THW Kiel er under pres før returkampen i dette års mester-turnering, efter at det tyske tophold overraskende tabte ude til russiske Chekhovskie Medvedi med 37-35 i 1/8-finalen.

 

Kampens store profil blev den russiske landsholdsskytte Sergei Gorbok, der bankede 10 mål ind i en kamp, hvor de to forsvar lod en del tilbage at ønske i indsats.

Eller som den danske Kiel-spiller René Toft Hansen konstaterede på sin twitter-profil efter kampen.

– Godt vi havde husket angrebet, når vi nu havde ladet forsvaret blive derhjemme. Mon ikke der bliver tryk på i returkampen.

Angrebsmæssigt var serberen Momir Ilic Kiels bedste målmager med 10 pletskud ligesom Gorbok, mens Ilics landsmand Marko Vujin scorede otte Kiel-mål.

Hos Chekhovskie var veteranen Eduard Koksharov næstbedste målskytte med seks mål.

Der er returkamp i Kiel 24. marts.

I torsdagens anden 1/8-finalen bragte makedonske Metalurg sig på kvartfinalekurs, da holdet på udebane i Hviderusland besejrede Dinamo Minsk med 26-23.

Danmarks repræsentant blandt de sidste 16 hold i turneringen, Bjerringbro-Silkeborg, spiller sin første 1/8-finale i Champions League mod Barcelona på søndag i Silkeborg

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu